Dommens time

I dag skal jeg have den endelige dom… Jeg frygter det værste -ikke bare frygter, men er nærmest indstillet på det værste… Jeg har svært ved at tro andet end det værste. 
Klokken snegler sig afsted frem mod kl 14.00 hvor jeg skal have dommen. En underlig fornemmelse da tiden nærmer sig -på den ene side er ventetiden ulidelig -det skal bare overståes. Omvendt ville jeg selvfølgelig hellere være den den samtale foruden… Så er det nu. Helene er kommet og tager med til samtalen med lægen. Der er også en sygeplejeske. Vi snakker lidt om løst og fast og om hvordan jeg har det. De sidste dage har jeg faktisk haft det helt godt, synes jeg. 
Jeg har lymfekræft -for helvede!!!  
Det er det eneste jeg ellers husker fra dén samtale…. 
Vi går en tur langs åen. Der bliver ikke sagt mange ord. 
Den værste frygt er blevet til virkelighed.
 -Jeg er en fucking kræftpatient!!!