4. omgang kemo

Jeg må nok sige, at jeg ikke gad ind på sygehuset i dag, det var en kamp for mig hele vejen derind. Jeg er ved at gå lidt død i alt det kemo og sygehusværk, nu gider jeg ikke mere. Det kan ikke være rigtigt, det skal tage så lange tid. Ja ja jeg ved det godt – det er ikke til at spøge med, det der kræft.
Men nu vil jeg altså godt til at være rask, jeg har ikke tid til det mere.
Det var nu ikke så galt alligevel, da jeg komme ind på sygehuset. Det tog kun omkring 2 timer at få kemoen, så var jeg atter på fri fod.
Sygeplejesken fortalte mig, at de var meget overrasket over at jeg har det så godt. Det er ikke normalt at folk der få kemo har det så godt, at de kan dyrke sport, og hopper ud af sengen så snart de blive tager fra droppet. Men jeg er jo heller ikke normal, og som jeg har sagt så mange gange før, skal kræften ikke styre mig.
De sagde også at jeg skal huske at tage det med ro, men at det er helt i orden at træne det jeg kan holde til, det er kun en fordel i det længere forløb. Så det endte faktisk med at blive en god dag.