Eftertanke

Det må være sådan det føles at vinde OL medalje, eller stå på toppen af et bjerg. Det at man har brugt så meget tid på noget, og lige pludselig er det opnået. Selvom jeg er lykkelig, glad og stolt over at jeg har vundet over kræften, så har i dag været en meget underlig dag. Jeg har sovet som en sten, fået god morgenmad, undervist i Kin-ball og løbet et hådt løbepas. Det er som om at jeg været i en form for trance, og ikke rigtig har været tilstede nogen steder. På en måde er det en form for tomhed, for dette er min største sejr, jeg kan ikke opnå noget større. Jeg har brugt så meget tid, jeg har lidt, jeg har grædt og kæmpet alt hvad jeg havde lært. Nu er det så slut, mit drømmemål er nået. Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg kunne nå mit mål om at blive rask. Nu er det så sket og det er fantastisk, men faktisk også svært at forholde sig til.
Jeg har været træt hele dagen, og da jeg vidste at jeg ikke havde hjerne til at løbe selv, valgte jeg at løbe på løbebånd. Da det var overstået, gjorde jeg noget jeg ikke har prøvet før, jeg tog på cafe alene, simpelthen for at for få styr på min tanker, for at prøve at banke ind i mit hoved at alt er godt nu, og at der er findes andre mål og drømme derude. Det er gået op for mig hvor meget min drøm om at blive rask har fyldt, hvor meget fokus jeg hele tiden har haft på det, og hvormeget min underbevisdsthed har arbejdet med disse tanker.
Den sidste del af den sorte skygge der har været i min krop er nu væk. Jeg har før skrevet og sagt at hvis jeg kunne få slettet alle mine tanker omkring kræften, så ville jeg gerne det, sådan har jeg det stadig. For pokker hvor har jeg brugt meget tid og mange kræfter på det på den skide sygdom.
Der er del der har spugt mig om hvor jeg ser mig selv om 5 år. Mit svar er, at det har jeg ingen ide om, i dag er jeg 27 år, på vej mod de 28 år og jeg er på ingen måde der hvor jeg troede at jeg ville være. Når jeg tænker på alt det jeg har oplevet i løbet af mine første 27 år, så bliver de næste mange år godt nok vilde, hvis det forsætter sådan som det har gjort indtil nu.