Nytårstale 2011

Så er det tid til den årlige nytårstale, og et tilbageblik på 2011.
I 2011 er det ikke gået, som jeg havde troet, at det ville. Der er sket rigtig mange ting, og det er svært at huske det hele. 
I sommers blev jeg uddannet lærer, og har nu arbejdet som lærer i et halvt år, og det er ikke så skidt endda. Ved siden af det, har jeg være svømmetræner og det har været super. Det er blevet til deltagelse i en del små triathlonstævner rundt omkring i DK, samt 2 halve Ironman. Jeg følte egentlig at jeg var i rigtig god form, men jeg fik ikke kørt de tider, som jeg havde håbet på. Ved et stævne fik jeg ikke nok væske, og gik derfor rigtig død på løb samtidlig med at jeg også løb forkert, - det var ikke mit bedste stævne, tilgengæld lærte jeg en masse. Til Challenge Århus var jeg uheldig at punktere på cyklen, og det var med til at jeg ikke fik en alt for god tid. På løb gik jeg noget ned med flaget, jeg kom dog rigtig godt tilbage de sidst 2-3 km.
Den største oplevelse, jeg med sportens øjne har haft siden jeg kom tilbage til sporten, var helt klart at blive en del af WHO IS NUMBER ONE ved Challenge Copenhagen 14. august. Det blev sådan en kæmpeoplevelse for mig, at jeg ikke har deltaget i noget resten af 2011. Det var der, at det gik op for mig en gang for alle, at det er glæden der tæller, - og intet andet. Jeg har haft så stor fokus på elite triathlon, at jeg havde glemt at have fokus på mig selv. Jeg har hele tiden kigget på hvordan de andre gjorde, og hvor stærkt de kørte, og sammenlignet mig selv med eliten, så meget at jeg glemte mig selv. Jeg glemte at være stolt over mig selv, og over hvor langt jeg er kommet efter alt det jeg har været igennem. Jeg glemte at smile og have fokus på nu`et under et stæve. Alle disse ting gik op for mig da jeg var med på WHO IS NUMBER ONE holdet.

2011 har været året hvor jeg ikke har tænkt særlig meget på sygdommen, udover når jeg har været til stævner.  2011 blev også året hvor jeg  fik af vide at jeg  nu kun skal stille på OUH en gang om året. Jeg føler at jeg hviler mere og mere i mig selv, det kan jeg også mærke når jeg er ude og holde foredrag om min sygdom på skoler rundt omkring i landet.

På hjemmefronten går det også kano, og jeg meget taknemlig over at Lise kan holde ud at leve sammen med mig, for det er ikke altid lige let. Frigga (vores hund) har det også godt. Min familie, venner og dem der er omkring mig, har det godt og ikke mindst har jeg mødt en masse nye dejlige mennesker. Jeg kan og vil ikke klage, jeg har haft et fantastisk år.
Tak til alle venner, familie og alle andre jeg har mødt i 2011 for et rigtig godt år!
Godt nytår!

Team Who Is Number One

 

 

Med venlige hilsen Jacob.