Scanningssvar

Der er sket rigtig meget i den sidste tid, og vigtigt af alt er, at jeg i mandags var på sygehuset for at få svar på endnu en scanning. Jeg havde det ikke særlig godt om morgenen, ikke specielt pga. at jeg skulle på OUH, nej jeg havde det bare dårligt. Jeg har ikke tænkt særlig meget over det at skulle have scanningssvar denne gang. Det er første gang, at jeg ikke rigtig har været påvirket af at skulle på OUH. Det var lidt specielt, for dennegang skulle jeg ind til den læge som jeg havde, da jeg var allermest syg. Jeg har ikke set hende i et par år, da hun har haft job på et andet hospital, og nu skulle jeg så ind til hende igen, det var jo lidt sjovt at mødes igen. 
Jeg følte mig rolig hele tiden, og jeg fik heldigvis en rigtig god melding, som lød på at alt så normalt ud, og at jeg nu ikke skal scannes mere, med mindre jeg selv ønsker det. Det vil sige at næste gang jeg skal på OUH, om et halvt år, så skal jeg kun have taget blodprøver og så ellers bare møde op. 
Det er fedt, jeg kan mærke, at jeg nu begynder at ligge kræften bag mig. Selvfølgelig kan det ikke undgåes at jeg tænker over det, men der bliver længre og længre imellem at tankerne kommer, og når de kommer, har jeg ikke længre svært ved at slå dem hen.