Hej Chris

Hej Chris.

Forleden dag var jeg inde omkring politiken.dk for lige at læse dagens nyheder. Der fik jeg øje på dine video blogs. Jeg kiggede på dem, og der fik jeg til min store overraskelse øje på en af dine blogs ved navn cancer-killer juice. Når jeg læser sådan en overskrifter som den, vækkes der en masse følelser i mig – jeg bliver vred, sur, skuffet og ikke mindst bliver jeg ked af det. Jeg får det sådan, fordi jeg selv har været igennem en længere kræftsygdom, på trods af at jeg har levet sundt og dyrket masser af sport. For selv om man drikker juice, dyrker sport og lever sundt, ja, så kan man altså godt gå hen og få kræft.

Lige som du kæmper en kamp for at få folk til at spise sundere og leve et sundere liv med sport og sunde vaner, lige så meget kæmper jeg for at gøre opmærksom på, hvad kræft er. De danske medier har det i mine øjne med at fokusere på alle de ting, vi skal gøre, for at vi ikke at få kræft. Men så vidt jeg ved, er kilden til at få kræft endnu ikke fundet. Jeg føler mig tit krænket, fordi medierne får det at lyde, som om det er ens egen skyld, at man får kræft – man kunne jo bare have levet sundere og spist sundere og dyrket mere sport.

Men det man glemmer, er jo sådan en som mig. Jeg fik kræft i en alder af treogtyve år. Når man så ligger der i sengen og ikke engang har kræfter til selv at gå WC, og man er vant til at træne omkring femten til tyve timer om uge, og man så lytter til den ene kloge efter den anden på TV, som fortæller om, hvad vi skal gøre for ikke få kræft, så bliver man frustreret. Hvad når man har kræft? Hvad gør man så? Hvordan er det at have kræft? Og hvordan kommer man til kræfter igen efter sin sygdom? Og ikke mindst hvordan komme man tilbage til sit liv igen. Det er det, jeg synes, at medierne burde undersøge noget mere i stedet for at gå og træde på os, som det føles som om.

Du må ikke misforstå mig, jeg er ikke i mod sund kost og det at dyrke sport, nej nej jeg lever som sagt selv meget sundt og træner mellem femten til tyve timer om ugen. Så langt hen af vejen er vi på samme side. Der hvor vores veje skilles er, når du udtaler dig omkring kræft, for det bryder jeg mig, som du nok har gættet, ikke om. Det, som jeg vil frem til, er at i stedet for, at du fortæller folk om, hvordan man undgår kræft, var det så ikke bedre, at du tog med mig ud på en kræftafdeling? Når så vi har gået lidt rundt og snakket om det at have kræft, så kan du danne dig et billede af, hvordan det er. Så finder vi et sted og sætter os ned og får en snak om, hvad vi sammen kan gøre i forhold til kræft og kost. Det kunne da være spændende at prøve lave nogle eksperimenter omkring kost i forhold til kemo og ikke mindst sætte lidt mere fokus på genoptræningen efter længere sygdom. Så hvad siger du Chris? Vil du være med til at gøre en forskel for folk, som virkelig har brug for det, men som ikke selv har kræfter til at gøre noget?

Jeg håber meget at høre fra dig.

Med venlig hilsen

Jacob Pallesen