Radio Viborg

Blog har nu været forsømt i et par dage, så nu er på tide at der kommer en lille opdatering, på hvad det er jeg går rundt og laver lige i tiden. Det meste af ugen er gået med arbejde og træning, så det kan jo næsten ikke være bedre. 
I tirsdags fik jeg en opringning som kom noget bag på mig, det gør det nu hver gang jeg får sådan en opringning. Opringningen var fra Radio Viborg, som ville høre om jeg havde lyst til at komme ind til dem og snakke, om det at være ung og blive ramt af en kræft sygdom. Jeg sagde ja til at komme ind til dem på mandag klokken ti. Jeg har det sådan at hvis folk spørger mig om jeg fortælle om det at blive ramt af kræft, ja så er jeg klar til hver en tid. Det er en sag jeg brænder for, lige så meget som jeg brænder for min sport.  Det lyder måske som om jeg tror, at jeg kan redde hele verden, det er jeg godt klar over at jeg ikke kan. 
Nogen har kaldt mig for en "medie luder", det får mig bare til at tænke på om de folk, som kalder mig det har læst, hørt eller set noget af det som er lavet med og om mig. Uanset hvad folk siger eller mener om det jeg har været med til at lave, ja så føler jeg selv, at jeg har været med til at skabe en debat, og at det som jeg har været en del af, har været med til at sætte fokus på unge med kræft. 
Jeg føler også at jeg har et ansvar over for alle dem der ligger på et sygehus lige nu. Jeg føler at når jeg er kommet ud på anden side med livet i behold, så har jeg et ansvar for at gøre noget for dem der lige nu kæmper for livet. Det er det der driver mig, i min i kamp om at sætte fokus på unge med kræft. Som jeg har skrevet en anden gang i en blog, så har jeg ikke mistet  noget ved at stå frem, jeg har kun fået en masse gode oplevelser, ja indtil videre da. Når jeg får en mail fra nogen  af dem som er i samme båd, ja så ved jeg, at jeg  har gjort en lille forskel.  Så kan i ellers bare kalde mig "medie luder" eller hvad i nu vil kalde mig for, når jeg få sådan en mail, ja så det det hele værd.