Lugten

Der er sket en del de sidste par dage. I mandags blev jeg for 7. gang, tror jeg nok, scannet. Det er efterhånden blevet en så stor rutine, at jeg ikke rigtig tænker så meget over det mere. Det at skulle scannes sidder efterhånden så meget på rygmarven af mig. Jeg var ikke nervøs, jeg havde heller ikke sommerfugle i maven, det føltes næsten som om, at jeg ikke havde lavet andet i hele mit liv. Jeg havde det ikke anderledes, end når man står op om morgenen, jeg var både træt og sulten. Der er ikke så meget at skrive om scanningen, for den ligner alle de andre, jeg har fået. Dog var der et lille tegn på, at det går den rigtige vej, for jeg blev kun stukket en gang i armen, og det lover da godt, for de andre gange er jeg blevet stukket 3-4 gange, det lover da godt indtil videre. 
Et par gange mens jeg var på OUH kom der en lugt til mig, hvis man kan sige det. Denne lugt af sygehus eller hvad det nu er, man kan kalde netop denne lugt. Den lugt er ikke alle steder på OUH, den er kun nogle steder, men når jeg mærker den i min næse, kommer der en masse tanker frem, som jeg troede, jeg havde glemt, men som ligger og lurer på at komme frem, når lejligheden byder sig. Det varede dog kun kort tid inden jeg fik tankerne ledt væk. Efter scanningen gik turen mod Viborg, med første arbejdsdag i 09 i vente.