Nytårstalen 2008

Traditioner er jo som bekendt til for at blive holdt, og det vælger jeg nu at gøre ved at skrive min nytårstale.
Nytårstale 2008:
Så lagger 2008 mod enden, og det er igen tid til at gøre status over et år. Som jeg nu sidder her og vil skrive et par bevingede ord om 2008, ja så er der godt nok sket meget. Jeg havde håbet af hele mit hjerte, at jeg i år 08 endelig ville få at vide, at man ikke kunne se kræftceller på min scanning, men sådan gik det ikke.
2008 har været det år, hvor jeg har brugt rigtig meget tid på at finde mig selv, finde ud af hvem jeg egentlig er nu, og ikke mindst få styr på psyken. Der har været mange tanker, som jeg har måtte have styr på igen. Scanninger har som før skrevet fyldt meget i 08, men det er vel heller ikke så sært, for det er jo dem der har bestemt mit liv. Det har været som at sætte sig et mål, se frem til det, for så at nå dagen, og så blev ens forventninger bare ikke indfriet.  Derefter får man en ny dato, og så starter det hele igen. Det ligner sporten, her sætter man sig et mål og får en dato, og så gør man alt hvad man kan for at optimere træningen og tilpasse hverdagen, for at nå det det mål man har sat, men sådan er det bare ikke når snakken falder på kræft.  Jeg har ikke rigtig turde tænke længere frem end til den næste scanning.  Jeg har prøvet at leve så meget så muligt i nuet, for jeg  er blevet skuffet    mange gange  pga. af kræften, men sådan er det jo når man har med kræft at gøre, man lærer det på den hårde måde.
Der også sket en masse gode ting i 08 og det er dem jeg vil tage med mig ind i 09. Når jeg sidder her og tænker tilbage til januar 08 og hvordan jeg havde det der, ja så kan jeg vist kun sige, at 08 for mig har været et år med rigtig meget fremgang. Vægten er gået ned med omkring 6 kg, og heldigvis jeg har jeg tabt mig stille og roligt, hvilket har gjort at min krop, stille og roligt har kunnet vænne sig til det. Fra at jeg kun ved årets start kunne løbe et minut og til i dag hvor jeg løber omkring en time,  ja det er da en fremgang der vil noget. 
I det hele taget er der sket rigtig mange ting, hvor jeg virkelig har kunnet mærke, at jeg er på vej tilbage til sporten. Turen med  Rynkeby til Paris har også været en rigtig stor oplevelse. Det at jeg fik en uge, hvor jeg ikke skulle lave andet end at cykle og ikke mindst at jeg var så godt kørende på turen, som jeg var, betød rigtig meget for mig.
En anden stor ting var da jeg kom under 20 minutter på 5 km løb, ja det lyder ikke af så meget at komme under 20 min på 5 km, men fra ikke at være i stand til at løbe 5 km,  og til at løbe det på en ok tid, ja det er jeg stolt over. En anden ting var at jeg svømmede 100 m fri på 1.03, det  var også  et kæmpeskridt i den rigtige retning. 
Jeg  er i løbet af 08 gået fra at træne 3 timer om ugen, til at kunne holde til at træne 11 timer om ugen.  Set med sportens øje kan jeg ikke tillade andet end at være meget tilfreds med min fremgang i 08. 
Når snakken falder på 08, vil jeg huske det som det år, hvor jeg på en måde blev genfødt, det år hvor jeg for alvor tog et kæmpeskridt i den rigtige retning mod at komme tilbage til livet. 
Der er så mange jeg skylder en stor tak for 08. Derfor vil jeg bruge de sidste par linier til at sige tak til dem der har  støttet og hjulpet mig i 08.
Tak til min familie, venner, kollegaer, sponsorere, pressen og ikke mindst flokken på OUH.
I ønskes alle sammen et rigtig godt nytår!
Med venlig hilsen
Jacob Pallesen