Så er det overstået

Py ha, så lagger en god og lang dag mod enden. Det var godt at jeg i går fik skrevet at jeg var meget træt, det var jeg også, men jeg kunne bare alligevel ikke sove da jeg kom i seng. For pokker da også, jeg kunne ikke finde ud af hvorfor jeg ikke kunne sove, jeg tænkte hverken på noget med kræft eller foredrag, nej men jeg kunne bare ikke sove. Jeg tror at det er min underbevisthed der spiller mig et pus. 
Jeg tror aldrig at jeg kommer til at synes, at der er fedt at fortæller om det at være ung og få kræft. Jeg var kørt i god tid, og det gik rigtig let med at finde stedet, og før jeg fik set mig om stod jeg der, klar til at fortælle min sygdomshistorie. At sige at jeg ikke havde sommerfugle i maven, ville være at lyve, men det skulle jo også være mærkeligt hvis man ikke havde lidt sommerfugle, når man står foran 100 mennesker, som sidder der og venter spændt på at høre på, hvad jeg har at sige.  
J
eg skulle fortælle to steder, det første var i Thisted fra kl. 8.30 til 10.30 og det andet sted var i Skive fra kl. 12.15 til 14.15. Når jeg står der og fortæller bliver jeg selv meget påvirket  af  det, efterhånden som jeg begynder at fortælle, er det som om jeg kommer ind i en trance. Mange af følelserne jeg havde glemt, kommer til mig. Jeg oplever det hele igen, indimellem er det lige ved at jeg får tårer i øjene. Selvom jeg havde skrevet en masse stikord, ja så er det ikke ret tit, at jeg holder mig til dem. Som sagt kommer jeg ind i en form for trance, og når jeg stopper med at fortælle, er det ikke altid jeg kan huske hvad jeg har sagt, det er som jeg har været et andet sted, ja måske i en anden verden, og så er det lige med et komme tilbage til jorden igen. 
Det var første gang, at jeg skulle fortælle om mig selv og mit sygdomsforløb to gange på samme dag. Jeg var noget spændt på hvordan det ville være at fortælle det anden gang.  Heldigvis synes jeg selv at begge gange
gik rigtig godt og jeg fik en masse gode tilbagemeldinger. Det er jo fedt med gode tilbagemeldinger, for jeg har selv svært ved at vurdere hvor godt det jeg har sagt er, da jeg selv er så påvirket af det.