Et lille tilbageblik

I lørdags kom jeg til at tænke på, at jeg ikke rigtig kunne huske hvad det egentligt var at Fyns Stiftstidende havde skrevet om mig, den første gang jeg mødtes med dem. Så derfor slog jeg et smut forbi minderne her på siden. Det er efterhånden ved at være et stykke tiden, at jeg selv har været rundt og kigge, og det er jo egentligt for dårligt når nu at det er min hjemmeside.
Jeg gik ind og fandt artiklen og jeg fik et kæmpe chok da siden poppede op. Der lige foran mig på skærmen, så jeg et sygt menneske.  Jeg begyndte at læse artiklen om mig selv, det var en meget underlig oplevelse, jeg fik det faktisk dårligt, mens jeg sad der og læste, jeg fik det som om jeg skulle kaste op. Jeg kom halvvejs igennem artiklen og stoppede, det var som at løbe ind i en mur. Jeg kunne bare ikke komme længere. Det var ikke sådan at jeg fik tårer i øjene, jeg blev egentlig heller ikke ked af det. Nej jeg kunne bare ikke rumme det, jeg kunne ikke fatte, at den person som der var billeder af, og som der var skrevet om, virkelige var mig. 
Jeg havde det ikke dårligt bagefter, det var heller ikke sådan at jeg ikke kunne slippe tanker igen. Nej, det var nærmere som om, at jeg ikke kunne overskue at tænke alle de tanker igen. Derfor tror jeg at det var en eller anden form for mental blokering. -Det var i hvert fald en underlig oplevelse.
For pokker da, hvor så jeg syg ud, og for pokker hvor har jeg det godt i dag, og det er jo det der er det vigtigste.