Tvangstanker

I forbindelse med den overståede træninglejr, havde vi onsdag aften et lille foredrag med en tidligere landholdssvømmer. Det var et rigtig godt lille fordrag hun holdt der. 
Der kom en ting frem som jeg bed mærke i, noget som jeg siden har haft lidt svært ved at slippe igen, og som jeg slet ikke forstår, at jeg ikke før har tænkt over. Hun sagde at sportsfolk tit havde en form for tvangstanker. Det lyder jo meget skræmmende, men også noget logisk. Jeg kan selv mærke det, hvis jeg træner et par gange hvor det ikke går som det skal, ja så har jeg svært ved at slippe det, for ikke at sige meget svært ved at slippe det. Hvis det sker en dag, at jeg ikke kommer ud og træne, ja så bliver jeg forfulgt af tanken om at jeg ikke har trænet, og denne tanke blive ved med at ligge i mit baghoved i flere  dage. Jeg får dårlig samvittighed over at jeg ikke lige tog ud og træne, eller at jeg ikke har trænet det som jeg skulle. 
Når man sådan får det til at stå sort på hvidt, ja så kan man jo godt se en masse ligheder mellem sportsfolk og folk med tvangstanker. Man kan jo så sige at det  på ingen måde er dårlige tanker, ja det tror jeg da i hvertfald ikke. Om ikke andet er det da lidt sjovt, at der er så mange ligheder mellem de ting, eller også er det skræmmende. Ja det er der vel kun en selv til at vurdere det.