Byrde i livet

Selvom jeg selv synes at jeg er god til ikke at lave en masse ting, så føler jeg mig stadig meget træt. Jeg er begyndt  at sove middagslur igen, dog ikke mere end 20 minutter. Jeg ved ikke rigtig om trætheden skyldes kræften. Jeg tror det nu ikke, jeg tror nærmere at det er fordi at jeg træner mere og mere for hver uge der går. Tit svømmer jeg fra kl. 5.30 til kl. 7.00 om morgenen, og så er der jo måske ikke noget at sige til, at jeg bliver en smule træt. 
På en eller anden måde er det let at give kræften skylden for det ene og det andet. Jeg kan ikke forstå at kræften stadig skal fylder så meget i mit liv. Hver gang min krop gør et eller andet underligt, ja så er jeg sikker på at det er pga. kræften. Det er som om at kræften kommer og går, ind og ud af mit hoved, eller ind og ud af min krop som det passer den. Jeg kan intet gøre, andet end prøve at finde en anden grund eller forklaring på det der sker med min krop. 
Jeg tror aldrig at kræften vil slippe mig helt. Hvad enten jeg vil have det eller ej, ja så er det på en måde en byrde man er dømt til at slæbe rundt på resten af ens lange liv.