Hvad er det der sker

Jeg er på det sidste blevet mere og mere opmærksom på ting, som jeg det sidste år ikke har været opmærksom på. Giver det menig?  Når folk snakker om ting som er sket i 2007 / 2008, kan jeg ikke rigtig være med, – jeg aner det bare ikke. Hvis jeg en dag skulle komme med i en quiz og årstallet var 2007 eller 2008, ja så var jeg godt nok på den. Det er som om jeg har været på en lang rejse og ikke været hjemme i et par år.
Ja, ja jeg skal ikke klage, for det er jo i bund og grund småting, som jeg på ingen måde kan tillade mig at brokke mig over, – det mener jeg nu heller ikke at jeg gør. Jeg undrer mig bare over, at mere end et helt år kan gå, uden at jeg har sat mig ind i særlig mange ting. Tit når folk siger kan du ikke huske den gang, ja så bliver jeg nødt til lige at  have den igen, og så foregår der en masse i mit hoved inden minderne kommer frem, stille og roligt glider de ud af tågen. 
En ting husker jeg dog bedre end alt andet, den forbandede sygdom. Den skal der åbentbart ikke så meget til, før den kommer frem i mit hoved. Det som jeg allerhelst vil glemme, kan jeg ikke glemme. De ting som jeg vil huske, kan jeg ikke huske,  – se det er lidt skørt. Men der er jo ikke andet at gøre, end at tage det som det kommer, og sige til sig selv at hvert sekund tæller.