Den mørke aften

Jeg har et stykke tid gået og har haft en lidt underlig følelse i kroppen.  Jeg har ikke kunnet finde ud af hvad det er for noget. Men i nat fandt jeg ud af det, jeg er ikke rigtig klar over hvad der udløste det, men lige med et  var det som om et pop op vindue dukkede op inde mit hoved, et kæmpe skilt med et ord på, ordet der stod var KRÆFT. Mere skulle der ikke til, med et vidste jeg hvor den sidste tids følelser kommer fra. I nat kunne jeg mærke, at jeg stadig går rundt med en masse følelser omkring kræft. 
Selvom jeg synes at alting kører for mig lige i tiden, ja så er kræften der stadig et eller andet sted. Jeg håber godt nok ikke, at jeg nu skal til at have problemer med mine tanker omkring kræft. Jeg synes ikke at jeg tænker så meget på kræften mere, for jeg får det jo bedre og bedre for hver dag der går. 
En ting er kemokur som er drop og piller, der er stråler og alt det andet, men den del af en kræft sygdom som er psyke, ja den er lige så ulogisk som selve kræften. Indtil videre har jeg ikke haft nogen fornemmelse af hvornår følelserne kom, jeg falder bare i et sort hul.  Jeg kan ikke rigtig gøre noget andet end at prøve på at komme op af hullet så hurtigt som muligt.