Tråde ud

Før man får set sig om er der lige pludselig gået 10 dage, men jeg må sige at jeg er glad for at det er i dag jeg skal ind og have trådene ud, for det begynder godt nok at hive lidt i skindet. Det gør ikke ondt, det  irriterer bare lidt. 
Jeg cyklede ind til lægen i Svendborg, og det var en lidt mærkeligt fornemmelse at cyklede derind igen, for det var jo der det hele startede. Selv om jeg har snakket med en masse læger her det sidste års tid, ja er det kun anden gang jeg skal til min egen læge i Svendborg. 
Lægen sagde at det godt kunne gøre lidt ondt, når hun trak trådene ud, men jeg kunne nu ikke mærke noget. Det kunne hun ikke rigtig forstå, men det var jo kun godt sagde hun, jeg er vist  bleven noget hærdet efter alt det jeg har været igennem. 
Jeg har stadig ikke fået brev fra OUH angående knuden, jeg håber at det kommer i morgen.