Operationen

Nå så kom dagen hvor operationen stod for døren. Jeg  har egentlig ikke tænkt så meget over det, før døren til lokalet hvor det skulle foregå gik op. Det var først da jeg kom til at tænke på, hvad pokker det var der skulle foregå. Jeg var egentlig ikke nervøs, for jeg har fuldstædig tillid til den læge som skal udføre indgrebet.  Jeg skulle opereres kl.  to og det passede mig rigtig godt, for så kunne jeg nå at være i skole og undgå fravær. 
Jeg ankom til afdelingen kl. halv to. Først skulle jeg lige tilses af den læge som skulle operere mig. Der gik et stykke tid inden han fandt lymfeknuden inde under min armhule, og han var ikke helt sikker på at det var den rigtige knude, derfor blev jeg ultralyd scannet.  Da det var lykkedes at finde den rigtige knude var det af sted mod stuen hvor det skulle foregå. Jeg fik lagt en lokal bedøvelse af flere gange, men jeg kunne blive ved med at mærke at de stak i mig. Lægen ikke forstå at jeg skulle have så meget bedøvelse, der er altså ikke ret mange der skal have så meget  bedøvelse som dig, det er ikke helt normalt.  Har jeg hørt det før? Nå men det hele gik nu let nok i forhold til hvad jeg havde frygtet, og det var jo bare super.
Nu er det 8 timer siden at jeg blev opereret og jeg har ikke ondt i det endnu,  det er bare rigtig fedt. Det er noget mærkeligt at man kan blive opereret og være ved fuld bevisthed og selv gå fra lokalet som om intet var hændt,- se det er magi.