Lidt trist til mode

Dagen startede med en lille løbetur og derefter var det skoletid. Jeg ved ikke hvad det er, men jeg har ikke været helt på toppen i dag. Jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare det, men det er som om noget  har gået mig meget på, noget som jeg ikke helt kan sætte ord på. Pludselig i en time var det bare som om der kom en masse følelser, som jeg ikke helt ved hvor de kom fra, følelser som jeg ikke helt havde styr på. Jeg ved ikke hvad det var for noget, for jeg tænker ikke rigtig på noget. Jeg brød ikke sammen og jeg græd heller ikke, men det var som om der lå et eller andet og lurede.  Det var som om der var en lille mand inden i mig,  som sagde at nu er det vist på tide at jeg begyndte at tænke over nogle ting som jeg har gået og gemt væk i lang tid. 
Efterhånden som skoledagen skred frem gik det dog bedre.  Aftenen gik med en svømmetur. 
I morgen skal jeg så under kniven og skæres i, men den tid den sorg, jeg gider ikke at tænke på det før i morgen når jeg atter står på OUH.