Foredraget

Jeg var egentlig meget afklaret, og jeg havde heller ikke så mange sommerfugle i maven som jeg plejer. Jeg havde prøvet at forberede mig, men har ikke rigtigt kunnet samle tankerne. Til sidst blev jeg enig med mig selv om at det måtte gå som det bedst kunne og jeg måtte tage det lidt som det kom. 
For første gang i hele mit sygdomsforløb, havde jeg sagt ja til at fortælle om det at være ung og have kræft. Jeg er her på det sidste blevet kontaktet af flere, om jeg vil kommer og holde et oplæg, men indtil videre har jeg ikke følt at jeg har været klar. 
Men da jeg for omkring 3 uger siden blev spurgt, om jeg ville fortælle om mit sygdomsforløb, følte jeg mig klar, meget afklaret og havde lyst til at prøve, på den betingelse at jeg måtte trække mig tilbage når som helst, for et er hvordan jeg har det i dag og noget helt andet er hvordan jeg har det i morgen, -det var helt i orden. 
Foredraget gik rigtig godt, – ja det gik bedre end jeg havde forventet. Jeg følte at der var en god stemning og jeg havde det faktisk rigtig godt med at fortælle om det at være ung og have kræft, om alle min tanker osv. Jeg kunne se at det gjorde stort indtryk på eleverne og at de lige pludselig fik en masse at tænke over, – jeg ramte dem lige der hvor jeg skulle.
Ja der er ikke så meget mere at sige, andet end at jeg er meget glad for at jeg fik taget hul på bylden, for jeg kan mærke at der er lettet en masse ting. 
Det er som om endnu en barriere  er blevet brudt.