Har du kræft ?

”Jamen du ligner da ikke en der har kræft, jeg mener bare du ser da helt normal ud, det er altså ikke lige det man tænker, når man ser dig”.  Det er der rigtig mange der har sagt til mig her på det sidste, og hver gang jeg får det af vide, bliver jeg da glad for at høre at jeg ikke ser syg ud mere. Men på den anden side kan jeg ikke lade være med at tænke på hvad pokker de har forventet? 

Selvfølgelig har vi alle sammen en eller anden form for fordomme omkring en masse ting, og jeg skal da heller ikke selv gøre mig til et bedre mennesker hvad det angår.
Jeg tror at folk et eller andet sted forventer, at man bærer et eller andet form for mærke, så man se hvem der har /har haft kræft. Jeg tror også at folk forventer at alle os der har haft/har kræft ser ens ud, at når man får kræft, ja så kommer vi alle til at se ens ud, vi blive bare en af dem,-  de syge.  
På en måde kunne jeg godt tænke mig, at alle bare en gang i deres liv prøvede at komme ind på en kræft afdeling. Ja, – nu må i ikke misforstå mig, jeg er på ingen måde ude på at alle mennesker skal prøve at have kræft, for som jeg har sagt flere gange før, vil jeg ikke ønske det for nogen, lige meget hvor meget jeg har hadet dem, at de kommer ud for det at blive ramt af en kræft sygdom.  Det jeg mener  er,  at jeg tror folk vil få mange ting sat i perspektiv, de ville finde ud af hvor skræmmende det er at opholde sig på en kræft afdeling længere tid af gangen. De ville også finde ud af hvor forskellige kræftpatienterne er, at der er folk der ryger, drikker og har levet usundt hele deres liv og andre som har levet sundt  og dyrket motion, der er børn, unge, og ældre, der er tykke og tynde.  Ja kort sagt er der i mine øjne ikke logik i hvem der bliver ramt af den forbandede sygdom.

Der er også mange der er ikke ved at der er flere former kræft, at ordet kræft dækker over en masse former for kræft, at der ikke er to kræft tilfælde der er ens, at der heller ikke er mange der får den samme form for kemokur, fordi vi mennesker er så forskellige som vi er.

Folk siger også tit til mig: Jamen gud, det kan jo ramme alle, hvad skal jeg gøre for at undgå at få kræft? Smitter det?”  Jeg kommer tit til at tænke på, hvor lidt mennesker egentlig ved om kræft, og nogle gange kan jeg endda tage mig selv i at blive lidt sur over at folk ved så lidt om kræft.

Så er det at jeg kommer til at tænke tilbage på mig selv og hvad jeg egentlig vidste om kræft, ja for jeg var jo ikke selv spor bedre, jeg viste bare at hvis man var heldig, ja så overlevede man.

Jeg er altid åben for at folk stiller mig spørgsmål om sygdommen og jeg svarer ærligt.  Jeg håber at det kan være med til at gøre en lille forskel.

Men så er det, at jeg ikke kan lade være med at tænke på om der ikke er andre, ja måske endda en forening, som burde kom lidt mere ind i kampen. For i mine øjne virker det som om at man nogle gange kæmper en kamp alene. Et eller andet sted synes jeg, at vi jo skulle kæmpe sammen, mod et fælles mål:    Mere oplysning omkring kræft.