Nå derfor

Så gik turen mod OUH igen, jeg var så heldig at jeg kunne få en ven til at køre mig derop, så det tog kun en halv time at komme til Odense denne gang. Jeg nåede endda hjem igen, så jeg kunne nå at have timer, så det var bare super. 
Ja hvad sagde lægen så, alle min tal fra blodprøven så helt normale ud, og det gjorde jeg også. Vi snakkede blandt andet lidt frem og tilbage om hvordan det det gik med skolen og træningen. Jeg har i længere tid ikke kunnet forstå, at der er mange ting som jeg har svært ved at huske, og ofte skal jeg tænke mig om en ekstra gang for at få ting frem på lystavlen, det kom vi også til at snakke om, og det viste sig at det var der en grund til: "Jacob du skal tænke på at i over et år har din krop været presset til det yderste, du har brugt alt i kroppen på komme dig og det gælder også dit hoved, så der går altså et stykke tid endnu inden du er helt skarp i hovedet igen, den skal også have tid" . Nå men det var da godt at der var en forklaring på det, og at det ikke var fordi at jeg var ved at blive skør. 
Det værste ved dagen i dag var da jeg fik at vide at de næste 5 år er kritiske hvad angår tilbagefald. Jeg har sagt så mange gange at jeg ikke gider at få et tilbagefald, men et er hvad jeg siger og håber, noget andet er at jeg bliver nødt til at forholde mig til at jeg kan får et tilbage fald øv øv, det var jo ikke en del af aftalen. Det var ikke lige det jeg havde brug for at høre, men på den anden side bliver jeg også nødt til at være klar over det. 
Da skoledagen var overstået var jeg meget træt, for jeg havde ikke sovet så godt i nat. Ellers har jeg ikke lavet det helt store i dag.