Arrrr

Det går så meget frem lige i tiden og alt er så godt lige nu, det virker som om det at jeg har haft kræft bare har været en drøm. Men så sker det, lige som jeg går og er så glad komme den lille sorte mand tilbage til mig bare lige for at sige hej jeg er her altså stadig , du er ikke rask hører du?  Du er ikke rask  endnu
En af de ting som rammer mig rigtig hårdt lige nu, er når en man kender får kræft tæt ind på livet, ja så kommer alle minderne tilbage til mig. Selvom jeg ikke kender folk, selvom jeg aldrig har snakket med dem, ja så kan jeg sætte mig i deres sted, jeg føler med dem, jeg lever med dem. Kræft er ligesom en forening, vi kæmper alle sammen for at nå et fælles mål, men der er bare ingen der selv har valgt at blive medlem. 
Når jeg engang imellem komme til filosofere over kræft ender det altid med at jeg bliver så sur og gal. Jeg er så sur på den forbandede sygdom som ødelægger så meget for så mange mennesker.
Ja jeg er vist lige faldet i et lille hul lige nu, med det hjælper altid at skrive lidt når det sker, for så kommer jeg af med det.