Kræftens Bekæmpelse

Ja så der igen en ny undersøgelse på www.cancer.dk

Her er lidt af det som står skrevet:

 

 Kål mod kræft 

Mens man generelt har måttet neddæmpe forventningerne til frugt og grønts virkning i forhold til at forebygge kræft, ser det ud til, at korsblomstrede grøntsager som broccoli, blomkål og rosenkål er undtagelsen. Undersøgelser har vist, at folk der spiser mange korsblomstrede grøntsager har mindre risiko for at udvikle en række kræftsygdomme. Læs mere på www.cancer.dk

 

Når jeg sidder og læser sådan noget kan jeg ikke lade være med at blive meget sur og ked af det. Jeg er på ingen måde imod at man spiser sundt, og jeg er heller ikke imod at man dyrker sport, nej nej. Men jeg føler mig virkelig trådt på når jeg læser artikler som denne, for jeg har sku spist broccoli mere end en  gang  om ugen og alligevel  fik jeg kræft. Jeg kan ikke forstå at de tør skive at man kan forebygge kræft bare ved at spise det og det. I  mine øjne var det bedre at de brugte noget tid på at fortælle om  hvad kræft er og ikke mindst hvad kemo er, eller fortælle folk hvor lang tid det tager at komme tilbage til en normal  hverdag igen, hvorfor gør de ikke det?  Er de der ikke for vores  skyld?

Jeg gad godt vide om nogle af dem der sidder derinde har prøvet at have kræft, nogle gange skulle man ikke tro det!