Dag 5 Dallund

Heller ikke i nat fik jeg sovet godt. Nå men dagen i dag stod på et oplæg med en præst. Jeg var meget spændt på hvad pokker det nu var for noget. Jeg skal være den første til at indrømme, at når jeg hører at det er oplæg med en præst, ja så  har jeg straks en masse fordomme. Men jeg blev taget med bukserne nede, for ham præsten var virkelig en oplevelse, og det var virkeligt et spændende oplæg han kom med, hatten af for det, jeg kan ikke forklare det, for han skal opleves. 
Derefter var det igen tid til middag og senere var det tid til at lave en handleplan for vores videre forløb. Vi skulle prøve at sætte nogle mål, finde ud af om der er nogle ting vi vil ændre i vores dagligdag. Ja det sætter jo en masse tanker i gang, for der er jo egentlig ikke så meget jeg vil lave om på. Det som jeg vil have lavet om på, ja det er at kroppen skal komme til kræfter igen og det tager jo sin tid. 
Aftenen stod på festmiddag. Jeg kan ikke forstå at der allerede er gået en uge nu, jeg synes lige at jeg er kommet, men sådan er det jo når man er i godt selskab.