Dag 4 Dallund

Ååå ja, jeg har godt nok ikke sovet ret meget i nat (det har i jo ikke hørt før), dels kom jeg igen sent i seng, og så kunne jeg igen ikke sove. Jeg har ikke sovet særlig godt mens jeg har været her, jeg forstår det ikke, for jeg føler mig træt, det er heller ikke fordi jeg ligger og tænker på en masse ting, så hvad pokker det kan være, det ved jeg ikke. 
Igen i dag startede vi med en omgang motion, som bestod af en gå/løbe tur, rundt omkring slots området. Derefter var der et oplæg som hed  kost og sunde vaner. Igen var det et rigtig spændende oplæg og jeg fik en masse ideer og inspiration til sund mad på en  nem og hurtig måde. 
Efter middagsmaden var det tid til en omgang let massage og det er jo altid rart. Jag har også haft en samtale med en fra Kræftens Bekæmpelse. Jeg synes ikke rigtig at jeg havde brug for at snakke med en, men når nu tilbudet var der, ja så kan man jo lige så godt tage imod det. Vi fik da også en god snak, nogle gange er det faktisk rart  at snakke med en man ikke kender omkring kræft, for de ser tit tingene fra en anden vinkel en man selv gør, og de tør sige ting som andre ikke tør, så vi fik en god snak. 
Igen i aften blev det sent, men ikke som de andre dage. Jeg håber på at jeg kommer til at sove bedre i nat end jeg har gjort de andre nætter.