Slut på stråler

Ja så er jeg her igen, jeg havde regnet med at jeg bare lige skulle over på OUH og have stråler den 27. og 28. og så hjem igen, men sådan skulle det ikke være. De søde sygeplejerske spurgte om jeg ikke kunne tænke mig at få de sidste to gange stråler den 29. og 30., så kunne jeg slippe for at tage over til OUH som planlagt den 2. og 3. januar. Det lyder bare super, der var kun et problem, det var at jeg ikke havde ekstra tøj med og at jeg heller ikke havde min pc med, men det går nok (- og dog for jeg er har  hørt en del for, at min hjemmeside ikke har været opdateret de sidste dage). Jeg var så heldig at jeg kunne bo ved familie i Odense. Det var bare skønt, for så slap jeg for at skulle køre så lang tid med taxa fra Ollerup og fik tilmed nogle rigtig hyggelige dage. 
I dag var så den sidste dag med stråler. Jeg  kan godt mærke at mit skind er meget ømt nu der hvor jeg får stråler, så det er rigtig godt at det er overstået. Nu er det bare at vente på jeg skal scannes
 engang sidst i januar.
Jeg tog toget til Viborg og  var hjemme i Sparkær omkring kl. 13.30 og jeg lavede ikke ret meget andet end at sove resten af dagen.