Endnu en dag gik

Ååå ja så lakker det mod enden af endnu en dag. Dagene går rigtig hurtig lige i tiden, men det er kun godt for jo hurtigere dagene går, jo før bliver jeg forhåbentlig fri for kræften. 
Vægten sagde 81,6 her til morgen, så det går stadig stille og roligt ned af. Det varer dog stadig et stykke tid inden jeg kan være i cowboybukserne, men så længe det bare går fremad, ja så skal jeg ikke klage. Jeg var igen i dag et smut ude at løbe, jeg løber stadig kun et minut og går 4 minutter af gangen. Det passer godt med kun et minuts løb, for jeg har lidt problemer med at finde stilen når jeg løber. Ud af de 6 minutter jeg løb ialt, ramte jeg kun stilen en gang, men det skal nok komme. Jeg synes allerede i dag at jeg kan mærke fremgang, men jeg tager lige en uge mere med et minuts løb, for jeg gider ikke at løbe ind i en skade.
Ellers er dagen gået med stråler på OUH. Slut herfra