Så sker der lidt

Jeg ved det godt og jeg beklager det, men som sagt før har jeg meget omkring ørene lige i tiden, og indrømmer at min blog kommer langt nede rækken af gøremål. - I må bære over med mig.
I dag har der været rigtig meget fart på lige fra kl.6 og indtil jeg skulle i seng. Jeg har ikke mærket noget til behandlingen med stråler de sidste mange gange og heller ikke i dag. Jeg kom hjem fra Odense omkring kl.11, sov indtil jeg skulle til genoptræning. Da jeg kom hjem igen havde jeg lovet at  hjælpe en ven men et par småting som tog lidt længere tid end jeg havde regnet med. Jeg nåede lige at komme hjem og tage et bad og så var det på fart på igen til en hyggeaften med venner. Jeg er også i gang med en større projektopgave i skolen. 
Ja så gik den dag før jeg fik set mig om. Selvom jeg har haft mange
 dage med meget fart på, så har jeg i den sidste stykke tid haft svært ved at sove om aftenen, jeg ved ikke hvorfor, det er ikke fordi jeg tænker over en masse ting, nej nej jeg kan bare ikke sove. Når jeg endelig falder i søvn, ja så sover jeg meget uroligt, men det nok bare en dårlig stime jeg er kommet ind i.