Vente

Av da også, ja som man næsten kan gætte startede dagen med en omgang blodprøver. Det gik næsten som det plejer, to vampyrer, to stik, et i hver arm. Så er det bare at vente og se om jeg skal ind på OUH eller om jeg slipper i denne omgang.  Jeg har stadig noget ondt i halsen, så da jeg kom hjem igen tog jeg lige min temperatur, den sagde 35,6, så der var ikke noget at komme efter. Da skolen var veloverstået, sov jeg en times tid, og så følte jeg egentlig meget frisk. Resten af aftenen gik stille og roligt, jeg lavede ikke det helt store, for jeg følte mig lidt træt. Ja så er der vist ikke mere at sige om den dag.