Torsdag

Så er det den sidste dag jeg skal have 50 mg [medicin:9/], og indtil videre går det godt, ja jeg kan ikke mærke nogen forskel. Jeg kan heller ikke se nogen forskel endnu, desværre. Nu synes jeg at der godt må til at ske noget. Ja ja rolig nu, du er kun lige begyndt på nedtrapning af pillerne, så der går lige et stykke tid inden du er klar igen, det prøver jeg gang på gang at sige til mig selv, men jeg gider ikke mere  nu.  Når alle de andre løber rundt og laver sport og hygger sig, ja så kan jeg bare  gå over og sove i et par timer, eller stå og se på. Jeg  glæder mig så meget til at jeg atter kan være med på fuld tid igen, ja bare det at jeg ikke behøves  at  sove 2 til 3 timer efter skole. 
Det er så mærkeligt når jeg sidder og snakker med vennerne her på skolen, for der er så mange ting jeg ikke ved, fordi jeg ikke har været her så meget. Der er så mange ting jeg er gået glip af, der er så mange ting jeg så gerne ville have været med til. Når de andre snakker om alle de sjove minder de har, ja så sidder jeg bare og tænker, ja der lå jeg så med drop i begge arme, ja jeg har jo ikke så meget og snakke om. Jeg kan jo kun fortælle om kemo, piller og OUH.
- Nå men nok om det, jeg har igen i dag haft lidt ondt i halsen. Jeg har det meste af dagen været sikker på at jeg ville svømme, løbe, eller cykle en tur, men da jeg fik fri var jeg meget træt. Jeg sov kun en times tid, så følte jeg mig egentlig meget frisk. Men jeg havde stadig lidt ondt i halsen, så jeg lod være med at træne igen i dag. Jeg gider bare ikke at skulle ind på OUH igen, så vil jeg altså hellere vente et par dage og så være sikker på at jeg er helt frisk. Jeg er meget træt her til aften, selvom jeg ikke rigtig synes at jeg har lavet noget. I morgen er det atter tid til blodprøver, av av siger jeg bare.