Jamen Jo

Ja så skete det, den store dag, tænk engang at en mail kan sætte gang i så meget, at  en mail skrevet i frustration og fortvivlelse, kan skabe så meget opmærksom. Jeg havde da aldrig troet, at jeg ville blive hørt, men det skal jeg da lige love for at jeg er, og hvor er det et eller andet sted fedt at de gider at høre på min bøn. 
Jeg startede dagen med blodprøver, da det var vel overstået var der ikke andet at gøre end at vente til kl. 12, hvor de ville komme fra DR. Det er en meget mærkelig fornemmelse sådan at sidde og snakke ind i et kamera og prøve at få sit budskab ud, for nu skal jeg jo også selv passe på, at jeg ikke kommer til at såre nogen. Det var et par utrolig søde piger/damer der virkelig havde sat sig ind i tingene, og vi fik en god snak. Lige da de var ved at gøre klar til at optage ringede min mobil, jeg havde egentlig lagt den væk, men jeg kunne jo lige så godt tage den, mens de gjorde klar, og jeg skal da lige love for at jeg fik et chok, da jeg fandt ud af det var en reporter fra BT, som spurgte om hun måtte sætte min mail i avisen, - jamen jo, det må i da godt. Så i morgen kan i i BT under debat læse den mail der satte gang i det hele. Optagelsen tog omkring 2 timer. Da alt dette var overstårt var det tid til en samtale med skolen omkring mit videre forløb, jeg fik fuld opbakning til at fortsætte, så det var virkelig fedt.