Fredag d. 13!!!

Ja, faktisk skal vi en måned tilbage… Den seneste måned har jeg været meget træt og træningen er kørt dårligt. Jeg har været helt færdig efter hvert. Jeg havde bemærket at mine ben så lidt mærkelige ud, men havde ikke tænkte videre over det. Jeg har sovet meget mere end jeg plejer, men blev alligevel bare mere og mere træt. En morgen vågnede jeg -efter at have sovet 12 timer(!). Jeg var meget hævet omkring øjnene, men tænkte at det nok var bare fordi jeg havde sovet så meget. De tre efterfølgende dage var øjnene stadig lige hævede. Folk begyndte at sige at de syntes at jeg skulle tage til læge -men man tage sgu da ikke til læge pga lidt hævelse! Tilsidst bukkede jeg dog under for presset og fik en tid ved lægen. Det var fredag d. 13. -men alligevel…. Lægen spurgte om jeg var hævet andre steder, dét mente jeg ikke. Hun bad om at se mine ben. Da hun så dem kiggede hun på mig som var jeg et genfærd. Hun bad mig lave en urin prøve. -Jeg var ikke helt tryg ved situationen. Hun sagde at jeg lige skulle lægge mig på briksen, så ville hun tage nogle blodprøver og lave forskellige undersøgelser -så kunne vi snakke om det bagefter…(?) Så lå jeg der. Da det hele var overstået trak hun en strib op af urinprøven og kiggede på mig med et af de blik som man ikke bryder sig om at få fra en læge. Jeg ringer lige til Svendborg Sygehus og hører om de har tid til at undersøge dig, sagde hun. Jeg forstod ikke en pind….? På sygehuset kunne først tage mig ind mandag. Lægen sagde at hun var bange for at jeg har en sjælden nyrer-sygdom.