Der må være en grund

Når man er komme sig over det værste chok, 
hvad angår det at få konstateret kræft og man begynder at få en nogenlunde normal hverdag, 
ja så er det at man godt vil til at have svar på, hvorfor det lige skulle være mig der fik kræft. 
Jeg prøver hele tiden at finde en grund, jeg læser aviser, 
bøger og på Internet, ja alt hvad jeg kan få fat i hvor der står noget om kræft læser jeg.

Jeg spørger læger, sygeplejerske og folk der haft kræft, ja alle der ved noget om kræft spørger jeg.

 

Men jeg kan ikke finde svar og jeg fatter det ikke, der må da vær en grund, 
- der skal da være en grund. Det kan da ikke komme ude af det blå luft ”eller hvad”?

Kan det skyldes mit arbejder som tømrer? 
Nej det kan ikke passe, for der er nogen der arbejder som tømrer i over 50 år uden at få kræft.


Kan det være fordi der er nogen i min familien der har kræft? 
Nej der er ingen i min familie der har kræft, så det kan jo ikke være derfor? Men hvad er grunden så?

Kan det være fordi jeg højest går i kirke 1 til 2 gange om året? Ja det kunne det måske være det. 

Men hvad så med dem der ikke tror på gud,
og som aldrig går kirke, er det alle dem der bliver ramt af sygdom, fordi man så er en af de ”syndige”?

Og hvis der så virkelig er en gud, er det så en prøve han udsætter mig for, eller synes han at jeg har fortjent, 
fordi jeg drillede hende den tykke i 5a i folkeskolen?


Ja det kan da godt ske at jeg har fortjent det og det kan være han synes at jeg ikke satte pris nok på livet engang, så derfor skulle jeg lige have en tur. 
Det kunne være en grund, men hvis det er det, 
så bare rolig, jeg er kommet på andre tanker.

 

Når man går og prøver på at finde en grund, 
- ja indtil videre har jeg ikke kunne finde en, så er man på grænsen til at blive sindssyg. 
Er det en straf, prøve, eller er det en styrke når det er overstået.  

Jeg ved det ikke og jeg finder nok aldrig ud af det.

 

Men ok hvis jeg kunne finde kilden til kræften, ville jeg nok blive en rig mand.

Men hvad er penge værd i forhold til alle de mennesker man kunne redde, 
penge får pludselig en anden betydning i den sammenhæng.